Undervisning i politisk tæft
MOSE KOMMUNIKATION arrangerer skræddersyede seminarer og kurser i, hvordan din interesseorganisation eller virksomhed kan agere endnu mere professionelt i beslutnings-danmark. Det sker bl.a. i samarbejde med ledende embedsmænd fra centraladministrationen.
Embedsmandens logik. Hvor finder du den rigtige indgangsdør til de relevante ministerier? Skal du gå direkte til ministeren, eller er det bedre at drage embedsmændene ind først? Hvordan tænker embedsmændene og hvordan kommer du i konstruktiv dialog med dem? Hvordan bygger du tillid op og skaber dig et netværk?
Politisk tæft. Hvad er spillereglerne på Christiansborg, og hvad får folketingsmedlemmerne til at lytte? Hvordan kan du risikere at dumme dig? Hvad er den rette timing? Hvordan kortlægger du dem, du skal have fat i – og finder ud af deres behov for viden, dokumentation og argumentation? Hvordan bliver du en aktiv spiller i den demokratiske beslutningsproces?
Det kan være lige fra et halvdags-seminar over en hel dag til et længere kursusforløb spredt over flere dage.